Video Virker

Videoer virker – endnu!

Folk foretrækker video frem for tekst og stilbilleder. Men i takt med at produktionsprisen falder, bliver brugen af video så almindelig, at den mister sin gennemslagskraft. Hvordan forhindrer du det og hvordan bruger du video mere strategisk korrekt i din markedsføring? Det giver vi nogle svar på her!

I dag har videoer en særlig tiltrækningskraft. Er der en på jeres hjemmeside, vil hovedparten af dine besøgende klikke på den – simpelthen fordi det er en video! Det farlige ved den tendens er, at mange marketingfolk tænker mindre over kvaliteten af eller konceptet for den video, de producerer til jeres hjemmeside. De ved, at den vil blive set, bare fordi den er der, så hvorfor anstrenge sig med koncept og indhold, når de godt ved kunden vil opleve det som en succes uanset hvad. Derved er de med til at udvande værdien af videoen som markedsføringskanal.

Det vil i værste fald betyde, at videoen som indholdstype vil miste sin værdi og at folk ikke længere vil være så ivrige efter at se dem, simpelthen fordi de har haft for mange skuffelser med video. Den dag er måske ikke så fjern, hvor det ikke længere er nok, bare at klaske en video på hjemmesiden for at fange folks opmærksomhed.

Tendensen er klar

Denne tendens understreges af en større amerikansk undersøgelse sponseret af Vidyard, der har spurgt en lang række amerikanske virksomheder – der alle aktivt bruger video i deres online markedsføring – om, hvilken effekt deres brug af video i markedsføringen har givet dem på B2B-markedet.

95% af de adspurgte virksomheder fortalte, at brugen af video var blevet mere eller meget mere vigtig i deres markedsføringsstrategi og 70% rapporterede, at deres videoer var væsentlig mere populære end det statiske indhold på deres sider. MEN over en fjerdedel af virksomhederne havde ingen klar fornemmelse for, hvilket afkast de rent faktisk havde fået af deres videosatsning!

En klar strategi fastholder videoens værdi

Det betyder dog ikke, at videoer ikke fortsat vil være et vigtigt element i jeres markedsføring. Men det er vigtigt, at jeres virksomhed får lagt

 

en klar strategi for, hvordan og hvornår video-mediet giver bedst mening og størst effekt i jeres salgs- og markedsføringsstrategi.

Samtidig skal I vælge en seriøs samarbejdspartner, der har erfaring inden for brugen af video i online markedsføring og som er i stand til at rådgive jer ordentligt om, hvordan I bruger video mest optimalt, så I får mest værdi for pengene.

Få kvalificeret rådgivning og sparring

Det er også vigtigt at I får investeret i værktøjer, der kan måle effekten af de videoer, I har på jeres sider og at I løbende undersøger de besøgendes mening om det.

Alt dette kan vi hjælpe Jer med hos Animation Mu –  Vi er eksperter i online markedsføring og produktion af explainer-videoer, der har nogle af markedets højeste konverteringsrater.

Kontakt os i dag og hør nærmere om, hvordan jeres virksomhed kan bruge videoer mest effektivt iJeres online markedsføring.